Tinder er en App til din smartphone, du installere app’en og opretter en bruger, med udgangspunkt i din facebook profil. Her efter angiver du om du søger mænd eller kvinder, hvilken radius dine forslag skal findes inden for og til slut hvilket alders interval din søgning skal have.

Vis personer indenfor:

Når du har angivet hvilket køn du søger, så angiver du afstanden. Du kan angive en afstand mellem 0 og 100 kilometer. Vil anbefale at du angiver mindre end 100 km, med mindre du søger i hele verden. Jeg fik f.eks. et match med en kvinde der sad 6667 kilometer væk, altså hun så da sød nok ud, men et så langt langdistance forhold er vist ikke lige noget for mig. Ud fra dette må man kunne drage den konklusion, at hvis du angiver 100 kilometer, så siger den kloge app.. Fedt mand! Så serverer jeg da bare resultater fra hele verden! Nej det holder ikke i mit tilfælde, nok vil jeg se verden, men første date på den anden side af jorden, det holder ikke.

Vis personer i alderen:

Igen skal det du angiver her, tages som vejledende, Angiver du f.eks. en alder på 30, kan du godt få resultater på 35 år, tror at Tinder prøver at matche alternativer, hvis den ikke mener der er nok resultater i dit område. Nogen vil sige at alder bare er et tal, så det går nok alt sammen. Du kan jo klikke nej, hvis der står en alder der ikke passer til dine ønsker.

Brug af App’en

Når du har installeret app’en, så er det ellers bare om at komme i gang. Du klikker på anbefalinger og så kan du ellers klikke på Ja eller Nej, eller trække billedet til højre eller venstre, det virker lige så godt. Opstår der et match, så starter i en chat, så kører du selv løbet der fra. Når du er i gang med din søgning, kan du klikke på billedet, for evt. at se flere billeder af personen, eller læse profilens tekst. Du kan også se hvor stor afstand du har til profilen.

Det er meget nemt at bruge Tinder og der er i øjeblikket ingen reklamer tilknyttet denne App. Den findes til både Android og iOS og er både gratis og godt anmeldt af brugerne. Prøv denne alternative dating form, hvor man ikke kan sætte alt for mange krav op til sine dates! Måske finder du kærligheden her? Find mobilen frem og kom i gang. Søg efter Tinder i Appstore eller Play Butik.

© Aleksandr Kurganov - Fotolia.com
© Aleksandr Kurganov – Fotolia.com

Kategorier: Nyheder

Nanna Jensen

Nanna står bag NetdatingTips.dk