Har du endnu ikke hørt om Tinder, er du gået glip af en af de nyeste måder at finde din kommende date på. Konceptet er enkelt og nemt! Du henter app´en Tinder ned på din telefon og inden for få sekunder er du i gang. Tinder synkroniser automatisk med din profil Facebook, så du er i gang helt uden at gøre noget.

Idéen med Tinder er at du får vist en masse billeder af potentielle dates i din målgruppe og så kan du ellers vælge og vrage baseret på folks udseende. Når der er gensidige “gnister” får du en notifikation og du kan nu chatte med dit match gennem chatten. Nemt og enkelt og din profil er baseret på dine profilbilleder fra Facebook og det du syntes godt om på Facebook. Du kan oftest se et par billeder på profilen, samt fælles venner og om i syntes godt om nogen af de samme sider på Facebook og dermed har nogen fælles interesser.

Når du får vist billeder har du mulighed for at søge på køn, alder og hvor langt vedkommende befinder sig fra dig. Du kan vælge at søge fra o-100 kilometer og lige præcis den alder du ønsker. Tinder er alt i alt et super koncept – gratis, nemt og enkelt!

Men men men, når du så har fået en masse matches, så er det som om der ikke sker mere. Jeg har på blot tre dage fået 12 matches, men ikke én eneste besked. Så er det ligesom om pointen ryger. Så et opråb fra mig, til alle andre brugere, skriv til jeres matches og her er det naturligvis fyren, der er en gentleman og skriver først på Tinder!

Foruden det faktum at Tinder er nemt til at finde singler i lokalområdet, så er Tinder også et hit til festivaller som eks. Roskilde Festival, hvor man kan se udvalget af Singler i nær området, hvem ved, måske venter kærligheden i lejren ved siden af? 🙂

God fornøjelse med jeres jagt på Tinder og jeres jagt på kærligheden!

© olly - Fotolia.com
© olly – Fotolia.com